tanker, cyklus, tanker.

jeg kunne sove 5 kvarter i timen.

men jeg drikker alligevel lidt mere kaffe.

bare for at gøre det hele lidt være.

for at mine tanker kan rotere ned til mine øjne

hvor mødet mellem tanke og øje hurtigt finder ud af,

at det eneste de har tilfælles er måden de salter mine kinder på.

min mund har altid holdt sig på afstand når stævnemødet

mellem drømme og puslespil mødes.

den er bange for at stå til ansvar for at have taget den sidste brik. 

den har alligevel glemt hvorfor fanden den tog brikken.

den kan dog mande sig op og udbryde i ynk og gråd

"men man kan jo heller ikke gå udenom vinden, vel?" 

bare for at gøre mine ører opmærksomme på dens evige uheld.

en prosaisk kærlighedserklæring

som jeg besudler dit hovede med min akavede tilstedeværelse,

snubler jeg i den mørkeste krog af en tanke rettet mod mig,

og i mit fald ser jeg mig selv reflekteret på indersiden af dine øjne,

men jeg lander igen på den forkerte side af min nervøsitet.

det forværre den, og den bliver let sur.

og i ynkelige forsøg foran spejlets grimasser

der sjovt nok ligner mig
kan jeg se dig kysse mig i kontrapost

fan

                        There's a crack at the edge of the end of the world.
                       where i will sit with my love in this flourescent swirl.
                              Eat us up, break it down to the tiniest cell
                             in a room with a view and a window to hell.
                         With those who bury bodies in the barrels of fun
             will be marched through museums that display what they've done.
                       They'll be shot up through the sky by a cannon of sin
                                    and we'll reluctantly let them in.

                       so can i lie in your grave?