tanker, cyklus, tanker.

jeg kunne sove 5 kvarter i timen.

men jeg drikker alligevel lidt mere kaffe.

bare for at gøre det hele lidt være.

for at mine tanker kan rotere ned til mine øjne

hvor mødet mellem tanke og øje hurtigt finder ud af,

at det eneste de har tilfælles er måden de salter mine kinder på.

min mund har altid holdt sig på afstand når stævnemødet

mellem drømme og puslespil mødes.

den er bange for at stå til ansvar for at have taget den sidste brik. 

den har alligevel glemt hvorfor fanden den tog brikken.

den kan dog mande sig op og udbryde i ynk og gråd

"men man kan jo heller ikke gå udenom vinden, vel?" 

bare for at gøre mine ører opmærksomme på dens evige uheld.