en prosaisk kærlighedserklæring

som jeg besudler dit hovede med min akavede tilstedeværelse,

snubler jeg i den mørkeste krog af en tanke rettet mod mig,

og i mit fald ser jeg mig selv reflekteret på indersiden af dine øjne,

men jeg lander igen på den forkerte side af min nervøsitet.

det forværre den, og den bliver let sur.

og i ynkelige forsøg foran spejlets grimasser

der sjovt nok ligner mig
kan jeg se dig kysse mig i kontrapost